Ind i mellem rim og remser jeg, her er lidt af det:
Digtet til mit 3 årige barnebarn Alvin:
Seje Alvin superhelt
Han har tusind muskler
Han kan løfte en vulkan
Og løfter også søster
Og sytten kæmpe pølser
Seje Alvin superhelt
Har tænder som en haj
Han kan bid et tog i to
Og hul i fasters dansesko
Og faster råber NEJ!!
Nu er Alvin blevet træt
Han skal hjem og sove
Far og mor gir kys og kram
Fortæller at de elsker ham
Og aer ham på kinden
Han får slik til aftensmad
Og mange is og kager
Han drømmer lidt om Spiderman
Og tænker han skal møde ham
Når han skal ud og lege
Og her er et par miljø digte:
Lille Lises skrappe tante,
vogted landets sidste plante,
men
den knustes af en plov,
en nat da Lises tante sov.
Så blev Lises tante grov,
gav sig til at sparke røv.
Polens hær og Danmarks pave
fik at smage tantes næve.
Og denne:
Når den sidste fisk er fisket op
og
svømmer i en kaffekop.
Når den sidste fugl tilbage
er en krage uden mage.
Når den sidste anemone
bliver nedtrådt af en kone.
og når hvalens sang forstummer,
bliver alle folk på denne jord
en lille smule dummer.
Og en lidt metafysisk digt:
Skæbneskibet
med en mast støbt af glas
på stævnen var skrevet hvert eneste bud
med et sejl der var skabt ved profeternes ord
og sytten syngende nonner ombord
og skibet det sejled mod øst og mod vest
båret frem af en døende sukkende blæst
det sejled med hast så at sejlene brast
med et blindt barn ved roret
og tusinde tårer som last
og skibet det sejled mod vest og med øst
det hastede frem mod det fjerneste kyst
det stødte mod bjerget hvor tårnet det stod
og tårnet det vælted og spildte sit blod
ud over jorden og livstræets rod
og de rejste et hegn som et levende tegn
på at fortiden aldrig forgår
og de bygged et borg af de sørgenes sorg
fordi nutiden altid forgår
og de hejste et flag på den yderste dag
fordi fremtiden altid består