Ide med at forbinde artmoney til kryptovaluta.
Jeg ved at Lars Kræmmer, opfinderen af artmoney, har leget med ideen om at forbinde artmoney med kryptovaluta, og jeg tænker selv, at det kunne være en god metode til at skabe forhøjet omsætning og synergi effekt omkring artmoney og for kunstnerne involveret.
Så her er mine brainstormings ideer om hvordan det måske kunne konstrueres.
Inden for krypto er der en form for kryptovaluta der kaldes stablecoins. Det er en form for kryptovaluta der har enten amerikanske dollars, guld eller andet stående som sikkerhed for valutaen. Det er en kryptovaluta der ikke har de store udsving i pris som f.eks bitcoin, men hvor prisen for det meste følger kursen på det der er stillet som sikkerhed.
Min tanke er at der udstedes crypto Artcoins til en indre værdi af 1 kr stykket og at der så produceres Artmoney som sikkerhed for de Artcoins der udstedes.
Udstedes og "sælges" der f.eks 200.000 Artcoins, får kunstnere betaling for at fremstille 1000 Artmoney der står som sikkerhed for de Artcoins det er i omløb.
De Artmoney der så står som sikkerhed placeres i nogle Artbanks. Disse Artbanks (kunst banker) kunne eksempelvis være allerede eksisterende butikker ejet af udøvende Artmoney kunstnere, som så kan sælge ud af Artmoney kunstværkerne gennem deres forrretning, og hver gang de sælger, laver de selv en Artmoney som erstatning og placerer i den Artmoney pulje der står som sikkerhed. Så med andre ord, hver gang butiksindehaveren sælger for 200 kr, tager de det som betaling for at lave en ny Artmoney.
Det lader til at der er online firmaer der kan hjælpe med at udstede nyt kryptovaluta. Her er f.eks et link jeg fandt online (uden at jeg dog ved nok til at kunne anbefale dem):
https://www.developcoins.com/cost-to-build-your-own-cryptocurrency-like-bitcoin
Hvis man også vil have velgørenhed ind over, kunne man også udstede Artcoins, hvor det tilhørende Artmoney laves af børn i flygtningelejre med kunstnere som undervisere.